Danmarks ukronede syrerock-konge Uffe Lorenzen har samlet sig en god, gammeldags rock-trio under navnet LydSyn, som ud over ham selv inkluderer musikerens gamle venner Palle Demant på bas og Jens Eyde på trommer.

Pressefoto

Bandet blev dannet under en nedlukket sommer i det satans år 2020, hvor kedsomheden stod i fuldt flor og afsavnet for rocken voksede med. De tre stak hovederne sammen og tændte op, og formationen gav efterhånden mening i en sådan grad, at LydSyn også blev et live band. På den første Danmarks turné i foråret 2021 var det tydeligt, at Lorenzen havde savnet at trykke fuzz-pedalen i bund efter de forgangne års mange solo-koncerter.

Til oktober/november tager LydSyn på landevejen igen, hvor der bliver rig mulighed for at høre sangene fra deres kommende album spædet op med sange fra Lorenzens bagkatalog og ikke mindst gamle Spids Nøgenhat-sange. LydSyn giver koncert på Gimle d. 6. oktober hvor de tænder op for en energisk, rå-swingende og ikke mindst old school rock n’ roll koncert. Skal du med?

PRAKTISK INFORMATION
TID: Torsdag d. 6. oktober 2022 kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19.00.
STED: Tanken, Gimle – stående koncert
PRIS: 265 kr. i forsalg, 280 kr. i døren.
Billetter via www.gimle.dk