Patientsikkerheden er væsentligste fokus, og derfor samarbejder sygehusene. Det omfatter, at akutte patienter fx i forbindelse med time-out i få tilfælde omvisiteres. Patienter med livstruende sygdom eller tilskadekomst køres altid til nærmeste sygehus.

2022 er godt på vej til at blive det år med flest patientforløb på akutområdet. Det viser tal fra landspatientregistret over patientforløb. Samtidig betyder en række andre faktorer, at nogle patienter bliver længere i en akutseng, end det var tiltænkt.

Forklaringerne er mange. I Region Sjælland betyder situationen, at der af hensyn til patientsikkerheden er skruet op for koordineringen og samarbejdet på tværs.​

I dagligdagen samarbejdes der om patienterne, og en ledig seng på det ene sygehus kan komme en patient til gavn, der egentlig bor tættere på et andet sygehus – både af hensyn til patienten, men også til personalet.

Time-out

Det samarbejde omfatter også såkaldte time-outs i spidsbelastede situationer, hvor en akutafdeling i en periode på typisk to til fire timer udelukkende modtager patienter med livstruende sygdom eller tilskadekomst. Resten omvisiteres i den korte periode til et af de tre andre akutsygehuse.

Jo hurtigere patienten kommer til, jo hurtigere afklares det, hvad patienten fejler. Samlet set er det en styrke for patientsikkerheden.

– Det er bedre for en patient at blive kørt lidt længere til vurdering eller indlæggelse end at komme ind på et overfyldt sygehus, siger Dan Brun Petersen, lægefaglig vicedirektør på Holbæk Sygehus.

På akutafdelingen på Holbæk Sygehus behandles mellem 60 og 100 patienter i løbet af et døgn. Og Dan Brun Petersen understreger, at en time out på få timer derfor typisk påvirker få patienter.

Han er glad for, at sygehusene i Region Sjælland samarbejder på tværs om patienterne, når det er nødvendigt.

– I løbet af covid-19 lærte vi at koordinere og samarbejde endnu bedre. Time out er faktisk et positivt eksempel på, at vi arbejder aktivt sammen for at finde løsninger på svære problemer, siger han.

Omvisitering af patienter går langt tilbage

Time out stammer fra introduktionen af Sundhedsplatformen i Region Sjælland, hvor der blev etableret et system, så akutafdelingerne bedre kunne hjælpe hinanden på tværs.

– Men time-outs har reelt altid eksisteret. Sygehusene har altid hjulpet hinanden indbyrdes, hvis der har været kapacitetsudfordringer, så det er på ingen måde noget nyt, at patienterne kan ende på et andet sygehus end det nærmeste, siger Peder Fabricius, lægefaglig vicedirektør på Nykøbing Falster Sygehus.

Selvom de måske kalder der noget andet, foregår der også sådan en omvisitering andre steder i landet. Her i regionen er det primært Holbæk Sygehus og Nykøbing Falster Sygehus, som lejlighedsvist har behov for timeout. På Holbæk Sygehus cirka en gang om måneden, mens det er op mod to gange om måneden i gennemsnit på Nykøbing Falster Sygehus.

Flere andre tiltag iværksat

Selv om samarbejdet på tværs er velset, er der samtidig en åbenhed om, at det ville være bedst, hvis det slet ikke var nødvendigt med omvisitering af patienter på tværs af sygehusene.

– Det er generelt et udtryk for et overbelastet system, og at der er en ubalance mellem antallet af opgaver, og de ressourcer – det personale – vi har til at løse dem, når vi er nødt til at bruge muligheden for time out, siger Dan Brun Petersen.

Der er derudover iværksat flere tiltag for at tage sig bedst muligt af de akutte patienter. For eksempel på Nykøbing Falster Sygehus, hvor praktiserende læger kan henvise patienter subakut – altså ikke akut via akutafdelingen, men til en tid senest 48 timer efter på en af sygehusets afdelinger (medicinsk, ortopædkirurgiske, gynækologisk osv.). Der henvises 5-8 patienter om dagen. Disse patienter ville måske være blevet henvist akut gennem akutafdelingen, hvis der ikke var et andet tilbud.

Samtidig har Nykøbing Falster Sygehus etableret et daghospital, hvor en række patienter kan komme og få behandling og procedurer i dagtimerne. Det kan eksempelvis være blodtransfusioner eller behandling med iv-medicin. ​

Foto: ABW