Skal du heller ikke ud og rejse i efterårsferien? Kunne du godt tænke dig det? Så kan Gimle varmt anbefale at lægge vejen forbi The Raven på fredag og lørdag, for der rejser I til Tyrkiet og Tyskland. Og det bedste ved det hele er: du behøver hverken at pakke en kuffert eller tage dit pas med!

På fredag rejser I til Tyrkiet når GIMLE inviterer indenfor til Turkish Delight. Der vil blive serveret lækre, autentiske retter fra Tyrkiet, som bliver lavet med kærlighed.

Til den favorable pris af 50 kr., kan du forkæle smagløgene med en tyrkisk menu bestående af:
– Lahmacun / Vegetarisk Lahmacun (Tyrkisk “pizza”)
– Mücver (Tyrkiske squashpandekager)
– Sebze Yoğurtlaması (Grønsagsalat med yoghurt dressing)
– Turkish coffee delight (Kaffe serveret sammen med Tyrkisk slik)

Dagen efter rejser I til Tyskland, for det er blevet tid til Oktoberfest. Den tyske folkefest, som med tiden også har fundet sin faste plads hos de festglade danskere. Dans, fadøl og god stemning – hvad mere kan man bede om?

Klik dig videre her.