Nu er Jyllinge blevet beriget med en kulturkile. Borgmester Tomas Breddam forklarede i sin åbningstale, at kilen er en passage, der går mellem to af Nordskolens bygninger ind til Kulturskolen. Det er nok derfor, at den hedder sådan, spurgte han.

Pressefoto Roskilde Kommune

Kulturkilen ligger midt i Jyllinge og fungerer også som en del af en ny stiforbindelse fra Jyllinge bymidte (centerområdet) gennem skolen og hen til de nordlige byområder.

Samtidig byder kilen på flere scener og mange siddemuligheder, så den vil helt sikkert blive brugt af både Kulturskolen og Nordskolen, fortalte de to skoleledere ved indvielsen.

Efter at snoren var klippet af de to udvalgsformænd, Mogens Hallager og Claus Larsen, samt borgmesteren, blev en af scenerne straks taget i brug af et blæserorkester fra Kulturskolen.

Indvielsen markerede også, at der er kommet en ny bus-ø tæt på Jyllinge Centret, som skal gøre det nemmere at bevæge sig langs med busholdepladsen og give bedre mulighed for at stille en madvogn og opholde sig på øen.

Læs mere her og se alle billederne.