I Himmelev finder du en oase i en hektisk hverdag – et center, hvor du kan finde ro og overskud gennem yoga, meditation, massage, hypnose og ikke mindst saunagus!

Som alle HUMANBYMANNICHEs tilbud er også saunagus en oplevelse for både krop og sind. Oplevelsen starter brutalt med 2 minutter i isbaljen, hvor temperaturen er et sted lige omkring 0 grader. Men derefter venter den dejlige sauna med en temperatur på ca. 80 grader og forskellige velduftende olier. Herefter er det tid til endnu en skøn tur i isvandet efterfulgt af sauna. Det hele tager ca. 2 timer, og der serveres vand og frugt undervejs.

Der er saunagus hver torsdag kl. 19-21 samt hver anden weekend. Du tilmelder dig saunagus på hjemmesiden. 

Det er også muligt at bestille en privat saunagus-event.

Følg HUMANBYMANNICHE på Instagram