Det Kongelige Teaters mobile børneunivers Postyrium finder vej til Søjlepladsen på Musicon fra den 13. til den 17. september.

Teatret tilbyder børn, deres forældre, skolelærere og pædagoger træde ind i en eventyrlig verden af dramatik, opera, ballet og musik – helt gratis. Børnene kan bl.a. prøve at træne ballettrin foran et stort spejl som i en rigtig prøvesal, lytte sig klogere på forskellige instrumenter fra orkestergraven og meget, meget mere.

Fra tirsdag den 13. til fredag den 16. september (fra kl. 9.00-14.15) kommer tilmeldte dagtilbud og indskolingsklasser på besøg.

Lørdag den 17. september kl. 10-16 er der åbent for alle uden tilmelding.

Postyrium anbefales fra 4 år og op.

Læs mere om Postyrium på Det Kongelige Teaters hjemmeside.

Fotograf Camilla Winther

Kilde.