Sidste år udgav Kristian Leth albummet “Stormen”, der fik forrygende anmeldelser og blev fast inventar på dansk radio. Allerede et år efter kommer første single fra hans kommende album, der er sat til udgivelse i efteråret 2022.
Hvor “Stormen” pegede indad og omhandlede isolation og krise i et Corona-år, peger den nye single “Danser alene” udad og fremad. Det selvbiografiske er stadig i fokus, og sangen fortæller en historie om en “verdensmand” der “skriver på to bøger”, men som ender med at danse alene. Singlen kommer også i hælene på bogen “En vej ud af tågen” der udkom i marts og er et slags memoir om hukommelse, barndom og kærlighed.
I forlængelse af albumudgivelsen tager Kristian til oktober på turné rundt i Danmark hvor han blandet andet besøger Gimle. Med sig har Kristian et stjernebesat band der live leverer et organisk og dynamisk lydbillede, hvor de sætter tyk streg under deres musikalske evner der er i topklasse.
PRAKTISK INFORMATION
TID: Torsdag d. 20. oktober 2022 kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19.00.
STED: Tanken, Gimle – stående koncert
PRIS: 195 kr. i forsalg, 220 kr. i døren.
Billetter via www.gimle.dk