Velkommen til Anders Graus forsvindende lille verden. Der er grænser for, hvor meget der kan ske, når enhver tanke eller hændelse kan vokse og fylde hele hovedet. Men i de bittesmå historier gemmer der sig kæmpestore eventyr.
Spænd sikkerhedsselen, for vi skal til stranden. Og vi tager bilen derhen. Vi kunne også cykle, men vi orker det ikke. Og med alt det habengut vi skal have med – det er bare nemmere med bilen. Det kommer dog lidt an på parkeringsforholdene.
Anders Grau har eksisteret på den danske comedyscene i over 10 år og har udover sit virke som standupkomiker også været at finde i overvejende fiktive roller som både Vejrmanden Jørgensen på DR2, kedelig kæreste i ’10 år senere’ og købmand i et utal af reklameblokke. Dem ser vi ikke noget til her – vi skal i dette helt nye comedyshow møde en ganske ufortyndet Anders Grau, der er helt sig selv. I det omfang det er menneskeligt muligt.
Titlen ‘Vamos a la Playa’ betyder højst sandsynligt ikke alverden. Men det gør nok ikke så meget, for under alle omstændigheder bliver det hyggeligt… og ikke mindst – sjovt!
Læs mere om Gimles tilgængelighedspolitik og fysiske rammer her. Ledsager kommer gratis ind.
Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige café: The Raven, der er åben før og efter koncerten. Vi har for nyligt opdateret menukortet med en masse nye og velsmagende retter.
TID: Onsdag d. 28. september 2022 kl. 20.30. Dørene åbnes kl. 20.00
STED: Gimle
PRIS: 275 kr. I døren: 290 kr.
Billetter via www.gimle.dk