Om lidt skydes en spritny sæson i gang i Roskilde Teater … og de kan næsten ikke vente! De begynder med det muntre kabaret-portræt Aakjær samt deres årlige generalforsamling.
Aakjær – Et kabaret-portræt af Jeppe Aakjær
Jeppe Aakjær er en af vores største forfattere og digtere. I dag er han mest kendt for en række smukke og naturlyriske danske sange som bland andet ‘Ole sad på en knold og sang’, ‘Jeg er havren’ og naturligvis ‘Jens Vejmand’.
I forestillingen er Manden med Leen dukket op på Jeppe Aakjærs gård. Men inden leen kommer i brug, får Aakjær gennemtrumfet, at han må lade sit liv passere revy – og han synger og fortæller sin historie. Aakjær er sammensat af Jeppe Aakjærs fortællinger, selvbiografi og ikke mindst hans fantastiske sange.
OBS: Som medlem af Roskilde Teater får du gratis adgang til forestillingen, hvis du deltager i generalforsamlingen.
Spillested: Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes vej 14, 4000 Roskilde – Aakjær opføres den 7. september kl. 19:30. Køb din billet her.
I sæsonen 22/23 kan du også glæde dig til Bolero – Extended, En lille smule ubehag, Fodbold fodbold fodbold, Den Poetiske Raptus, Ta’ mig som jeg er, Til ungdommen … Og meget meget mere!