Der dømt sommersjov på alle seks biblioteker hele sommerferien med krea og hele fem forskellige skattejagte. Find sommertøjet og -humøret frem og kom på biblioteket i løbet af sommeren.

Kirkens gamle kirkeklokke i Viby er på mystisk vis forsvundet. Hjælp præsten med at finde klokken, så den kan komme tilbage i det gamle kirketårn og ringe hver søndag. Hent en folder på Viby Bibliotek, Cosmos og find posterne rundt omkring i Viby.

I Roskilde og Jyllinge kan I tage på historisk fotoskattejagt. Hent et opgaveark med billederne hos på Roskilde eller Jyllinge Bibliotek, og se, hvor godt I kender byen ved at finde stederne fra billederne. Ved hvert sted skal I derefter løse en opgave. Nemt nok tænker I? De fleste fotos i skattejagten er taget for langt tid siden. Nogle af dem er over mere end 100 år gamle. I Jyllinge kan fotoskattejagten klares til fods, men i Roskilde er det nødvendigt med en cykel eller et løbehjul.

Læs mere her. 

Foto: Henrik Clausen / pressefoto Roskilde Bibliotekerne