Er du klar til at shoppe julegaver?
Det er snart mange uger siden, man kunne købe pebernødder i supermarkederne, så nu er det snart oppe over med de julegaver. Hellere få det gjort nu end op til jul, hvor alle andre også gør det.
Det er snart mange uger siden, man kunne købe pebernødder i supermarkederne, så nu er det snart oppe over med de julegaver. Hellere få det gjort nu end op til jul, hvor alle andre også gør det.
ERHVERVSKLIMA: Region Sjællands erhvervsvenlighed buldrer frem i Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenligheden i de 98 danske kommuner. De 17 kommuner i Region Sjælland går samlet set 40 pladser frem.
Den selvejende institution BOMI, som hjælper mennesker ramt af en hjerneskade, er på vej til at blive overdraget til virksomheden Cervello. Målet er at styrke behandlingen af hjerneskadepatienter yderligere og udbrede BOMI’s tilbud til endnu flere kommuner. Samtidig muliggør en overdragelse, at Roskilde Kommune løses af de økonomiske forpligtelser overfor BOMI.
Projektområdet har i mange år været i hastig udvikling i København og Aarhus, men i den seneste tid er købsinteressen for projekter i Roskilde, Køge, Holbæk, Slagelse og Ringsted steget massivt. Det fortæller Bjørn Gervø, projektchef hos EDC Projekt Poul Erik Bech, der for at være tættere på de mange boligprojekter har fået en ekstra kontorplads, så han nu sidder i både København og Roskilde.
En ny lokalplan skal gøre det muligt at bygge et padelcenter på Rønøs Allé. Padel er en ret ny sportsgren, der nærmest er en blanding af tennis og squash, der spilles på indendørsbaner. I dag findes et center med 2 baner på Københavnsvej. Nu kommer et større sted til med 6 baner.
Roskilde Byråd har sendt sit svar til Hovedstadsregionens planer for grusgravning i de kommende år. Her var budskabet, at Region Hovedstaden skal påtage sig ansvaret for, at grusgravningen i videst muligt omfang skal ske lokalt fremfor i Roskilde Kommune, som er i dag er hovedleverandør af sten og grus til hovedstadsområdet. Samtidig skal nye graveområder ikke genere kommuner uden for Region Hovedstaden med mere tung trafik.
Et år med COVID-19, forsinkelser på nyt plejecenter og en stigning i antallet af nye borgere med behov for hjælp! I januar 2021 forventes udvalget at behandle en flerårig handleplan, der fremadrettet skal skabe balance i økonomien på voksensocialområdet.
Forfatteren Jesper Handberg Nielsen bor i Roskilde, hvor han også driver sin virksomhed, Skrivekompagniet. I slutningen af 90’erne flyttede Jesper Handberg Nielsen til Bangkok. Her fik han øjnene op for en konfliktfyldt side af et land, som for mange bare er et populært ferieparadis. Det gav inspiration til debutromanen, Bangkok Brænder, der udkommer d.21/12/2020 på Byens Forlag.
Træning modvirker sygdom og ensomhed. I LifeClub kan du møde nye venner og måske også nogle af de venner, som du allerede kender. Der er plads til en snak og en kop kaffe efter træning, hvis du har lyst til det.
Menighedsrådsformand Anne Rosendal beretter om hvad der er sket i menighedsrådet i Roskilde Domkirke.
Tak til Carina Rønne Løkkegaard for billederne fra Roskilde Internat. Der kan doneres gaver til dyrene ved juletræet.
Rehabilitering Roskilde søger en erfaren administrativ leder med “et rehabiliterende mindset” og med et stort overblik til deres store team på i alt 130 medarbejdere. Har du speciale i vagtplanlægning, og tror du på at en god vagtplan er med til at danne det bedste fundament for medarbejderne, så er denne stilling lige noget for dig. Ansøgningsfrist d. 18. december 2020.
I slutningen af januar vil Roskilde som sædvanlig blive smykket med lys til den traditionelle Lysfest. For at imødekomme de gældende corona-restriktioner, er Lysfest 2021 kommet i nye klæder og vil strække sig over en uge i stedet for en enkelt aften. Således fra 25. januar til 29. januar 2021.
Tre kommuner har opsagt deres nuværende samarbejder med de lokale turistorganisationer. Hensigten er, at den nye fælles destinationsorganisation bliver en realitet fra 1. januar 2021, men inden den nye organisation bliver en realitet skal hver kommune udpege tre bestyrelsesmedlemmer – og det blev gjort på byrådsmødet i Roskilde i går, hvor formanden for Erhvervsudvalget Lars Lindskov (K) samt Camilla Vilby-Mokvist (S) blev valgt som byrådets repræsentanter fra Roskilde Kommune.