Dyrepasserelever fra Roskilde hædres for opgave om trivsel hos dyr
Fredag eftermiddag, den 13. november, blev Brogaardens Trivselslegat uddelt til tre stolte dyrepasserelever fra dyrepasseruddannelsen på Vilvorde i Roskilde. Eleverne har indleveret deres afslutningsopgave til bedømmelse inden for én af uddannelseslinjerne forsøgsdyr, zoo og hest. Eleverne afleverede den bedste opgave inden for deres område og fik ved legatuddelingen stor ros af dommerne for at præsentere konkrete forslag, der vil skabe mere trivsel hos heste og forsøgsdyr.