Fængslet for flere forhold af blufærdighedskrænkelse
Manden blev anholdt onsdag morgen som mistænkt for klokken fire om morgenen natten til onsdag, kun iført underbukser, at være trængt ind i soveværelset hos en sovende 11-årig pige i Roskilde. Dna-spor sikret på adressen har knyttet den 21-årige til stedet. Han er derudover også sigtet for i september sidste år i to tilfælde at være trængt ind i huse tidligt om morgenen og befølt sovende piger på hhv 10 og 16 år på deres fødder. Den 21-årige nægter sig skyldig og har ikke ønsket at afgive forklaring. Han tager forbehold for at kære fængslingen.