Den 10. maj bliver de to store bøgetræer ved indkørslen til Roskilde Kloster desværre fældet. Begge træer er tæt på at dø, og de er til fare for de mange, der går, cykler eller kører på Sankt Peders Stræde. Der bliver plantet nye træer på stedet.

Kommunens trækonsulent har skrevet en ”Tilstandsrapport vedrørende helbredstilstand for to bøge vest for klostret”.

Om det sydligste af de to træer står der:
”Desværre er træet angrebet af Skællet stilkpore svamp. Svampen er vednedbrydende, også i frisk ved, og vil betyde, at træet knækker, når svampen er tilstrækkeligt udbredt. Det er derfor en betydelig sikkerhedsrisiko.”

Det nordligste træ beskrives sådan her:
”Træer er lige nu ikke direkte farligt, men viser så lav ”livsvilje”, at det må forventes at have en meget kort restlevetid og kun med betydelige omkostninger til pleje (fjernelse af døde grene) af hensyn til sikkerheden for de passerende. Denne pleje må forventes at skulle ske mindst hvert andet år i træets korte restlevetid.”

Konsulenten anbefaler derfor i rapporten, at de to træer fældes.

Det er Roskilde Kloster, der ejer jorden, hvor de to træer står, men det er Roskilde Kommune, der står for plejen af jordstykket. er bliver plantet træer til erstatning af de to fældede senere på året.

Kilde. 

Foto ABW