Region Sjælland vil tiltrække mere udenlandsk sundhedspersonale
Når der mangler sundhedspersonale på sygehusene, er en af løsningerne at kigge ud over landets grænser efter for eksempel læger eller sygeplejersker. Nu skruer Region Sjælland op for rekrutteringen af udenlandske medarbejdere. Med budget 2024 er der nemlig sat ekstra penge af til at rekruttere i udlandet og til dansk sprogundervisning af de medarbejdere, der rekrutteres.