21-årig mand stukket med kniv i Greve
En 21-årig mand blev onsdag kl. 22.15 overfaldet af en gruppe mørkklædte maskerede mænd ud for opgangen til Gersagerparken 89 i Greve, hvor han fik peberspray i ansigtet, blev slået, sparket og stukket i brystet med en kniv. Han pådrog sig livstruende skader og blev bragt til behandling på sygehuset, hvor han senere blev meldt uden for livsfare. Ring til politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen