Politiet fik en melding om, at en 29-årig mand fra Roskilde var blevet stukket med kniv under en aftentur. Vidner til episoden har forklaret, at to personer kom kørende på en knallert, da den 29-årige forurettede påtalte kørslen. De to personer standsede, og efter lidt diskussion opstod der tumult, hvor den 29-årige blev stukket med kniv. Herefter kørte de to gerningsmænd videre på knallert, og den 29-årige blev senere kørt til Rigshospitalet til behandling for et knivstik i brystet. Politiet undersøgte området med flere patruljer samt hunde for at finde frem til gerningsmændene, men de er endnu ikke fundet. Derfor søger politiet vidner til episoden på Astersvej i Roskilde omkring kl. 21.45 torsdag aften.