Politirapporten
Kl. 16.23 fik politiet den første anmeldelse om et fupopkald fra en falsk bankmedarbejder, der havde oplyst en 64-årig kvinde fra den nordlige del af Roskilde kommune om, at hendes dankort var blevet brugt til en uberettiget betaling af et femcifret beløb. Hvis den 64-årige ville have sine penge retur, skulle hun med det samme bringe sit dankort til København. Det havde hun dog ikke lige mulighed for, hvorfor hun accepterede afhentning af kortet på hendes private adresse. Den 64-årige blev overtalt til også at oplyse PIN-koden til betalingskortet, da den falske bankmedarbejder påstod, at det var et krav for at få et nyt betalingskort med samme PIN-kode.