At stå overfor en kræftdiagnose kan føles som om, at livet pludselig går i stå og det var præcis det, jeg oplevede i 2010. Da jeg opdagede en knude i mit bryst, blev jeg konfronteret med den besked, ingen ønsker at høre: “Du er en del af kræftpakken nu.” Et chok gennemrystede mig, og mit liv føltes som om det blev sat på pause. Tankerne kredsede om mine børn; hvordan skulle jeg fortælle dem, at deres mor var syg?

Cathrine Ryge / Fotograf Karsten Piper

Jeg hedder Cathrine Ryge, og jeg har selv gennemgået en brystoperation. Første gang i 2010 (mastektomi) og igen i 2011 (rekonstruktion DIEP-lap). Som enlig mor var det afgørende for mig at finde styrken og roen til at overvinde sygdommen. Derfor valgte jeg både før og efter operationerne at opsøge kranio sakral terapeuter og healere. Mit nervesystem var overbelastet af frygt og angst, og jeg havde brug for hjælp til at berolige det. Jeg havde brug for hjælp til at løsne op for arvævet og til at føle mig tilpas i mit nye udseende.

Forskning viser, at omkring 80% af brystopererede oplever fysiske gener efter operationen, men de psykiske gener er lige så udbredte. Desværre er min erfaring, at brystopererede sjældent sætter ord på de traumer og den angst, der ofte følger med sygdommen.

Efter en brystoperation kan der opstå belastninger i hele området omkring operationen, såsom nerver, blodkar, bindevæv og muskler. Disse belastninger kan føre til problemer med at bruge musklerne omkring brystet og skulderregionen korrekt. Der dannes også hurtigt arvæv, der kan begrænse bevægeligheden i området.

Symptomer efter en operation kan omfatte, men er ikke begrænset til:

• Angst
• Tankemylder
• Grådlabilitet
• Søvnproblemer
• Hovedpine
• Nedsat bevægelse i skulder og nakke
• Smerter i øvre del af ryggen, armhulen, nakke og brystregion
• Ødem/væske i arm
• Nedsat kraft i skulder/arm
• Skævhed/asymmetri i kroppen
• Vedvarende smerter efter træning

Disse symptomer kan afhjælpes få dage efter operationen med hjælp fra biodynamisk kranio sakral terapi, healing og ved at arbejde med arvævet. Biodynamisk kranio sakral terapi er et blidt behandlingsværktøj, der arbejder tæt sammen med nervesystemet og bindevævet. Det kan medvirke til at skabe en meditativ effekt og øge roen, friheden og balancen i kroppen.
Hvis du søger hurtige løsninger, er biodynamisk kranio sakral terapi måske ikke det rette valg for dig. Denne behandling er ikke en Quick-fix løsning, men derimod en investering i din krops langsigtede velvære.

Jeg ser virkelig frem til at møde dig og vise dig, hvordan jeg kan støtte dig i at investere i din krops velvære efter din kamp mod kræften.

Cathrine Ryge, CR Terapi