Oplev den Reumert-kårede Alexander Mayah Larsen i Mungo Parks SOM BRØDRE torsdag den 28. september kl. 19.30 i Laboratoriet på Musicon.

Pressefoto Mungo Park & Blaagaard Teater

Mor, baba, storebror og lillebror. En lykkelig familie flytter til forstaden og inviterer vejens beboere på hjemmelavet risgryde og hygge.

Udadtil stråler familielivet af varme og lykke, men på den anden side af de nedrullede persienner eksisterer en anden verden, hvor baba er konge, og forsøger at kontrollere alt. Når kongen er utilfreds med sine sønner, gentager han med jævne mellemrum, at det var en fejl de blev født. De to brødre driver længere og længere væk fra hinanden mod hver deres fællesskab, som giver dem det de mangler i livet – kærlighed og anerkendelse.

SOM BRØDRE er en anmelderrost poetisk forestilling om to brødres kamp for at finde fodfæste i en splittet tilværelse, baseret på en række digte af Alexander Mayah Larsen. Forestillingen er udviklet af Alexander Mayah Larsen, Kasper Dalsgaard og Rasmus Juncker.

Reumert Talentpris til Alexander Mayah Larsen I 2022
Reumertjuryens begrundelse for at give Alexander Mayah Larsen en Talent Reumert: ”Hans oprigtighed gjorde indtryk, da han brugte sin egen iransk-danske barndom i sin dramatikerdebut om at leve mellem to kulturer. Hans ord blev endnu mere skræmmende, da han selv stod på scenen – intuitiv, livssulten og på vagt. En varmblodet scenekunstner med meget på hjerte.”

Billetter kan købes på roskildeteater.billetexpressen.dk eller ved indgangen.

Spillested: Laboratoriet, Rabalderstræde 10, Musicon, 4000 Roskilde
Tidspunkt: torsdag 28. september kl 19.30
Varighed: ca. 75 minutter – ingen pause

Medvirkende: Alexander Mayah Larsen og Søren Birch Plum
Live musiker: Rasmus Juncker/Lasse Jacobsen
Idé og manuskript: Alexander Mayah Larsen
Instruktørkonsulent: Sargun Oshana
Scenografisk konsulent: Marianne Nilsson
Lysdesign: Sonja Lea
Musik og lyddesign: Rasmus Juncker
Dramaturgisk konsulent: Trine Wisbech
Foto: Zuhal Kocan
Video: Thomas Hyttel
Producent: Mungo Park & Blaagaard Teater

Pressefoto