Fra d.13. juli til d. 12. august præsenterer Gimles café, The Raven, et særligt sommerprogram. De har åbent torsdag, fredag og lørdag fra kl. 14.00-23.00, og hver dag har sit eget tema. 

THURSDAY LIVE SESSIONS
Sommertorsdage på The Raven byder på spændende liveoplevelser, hvor du kan slå dine solramte lyttelapper ud og suge til dig af nye, sprøde toner. Nogle torsdage kan du også deltage på anden vis end blot ved at lytte…

FRIDAY ARTS AND CRAFTS
Hver fredag kan du lade dig inspirere og prøve kræfter med diverse kreative syslerier. Prøv eksempelvis string art, lær konceptet “pen palling” at kende eller vær med til at udsmykke en del af Gimle med cool graffiti. 

SATURDAY GAMES 
På lørdage kan du nørde helt ud i spil. Måske kender du allerede nogle af dem, men ellers bliver der også rig mulighed for at lære nye spil at kende, når vi i samarbejde med Hydra Events byder velkommen til en arena af både Dungeons & Dragons, Warhammer 40k og brætspil.

Se alle arrangementerne her. Programmet opdateres løbende.