Selvom sommeren lige nu synes langt væk, så har den gode Allan, indehaver af Caseus Ost & Delikatesser, i år truffet (en for ham) stor beslutning. I de 28 år han har været ostehandler, har han aldrig holdt to ugers sammenhængende sommerferie. Men det skal han i år!

I uge 29 og 30 holder butikken derfor ferielukket – men fortvivl ikke. De sørger naturligvis for, at de lange, varme sommeraftener såvel som morgenbordet er godt dækket ind med alle yndlingsostene. Hvis du gerne vil købe lidt ekstra til at klare dig igennem lukkeugerne, så tilbyder de nemlig at vakuumere osten, så den selvfølgelig kan holde sig frisk og velsmagende.

De glæder sig til at åbne dørene igen den 1. august – med masser af kulør og højt sommerhumør.

Læs mere på hjemmesiden eller følg med på Facebook

Foto ABW