Hvert år den 5. september siger det officielle Danmark tak for indsatsen til nationens veteraner. Men allerede nu står Roskilde Kommunes nye veterankoordinator klar med daglig støtte og hjælp de udsendte og deres familie.
På Den Nationale Flagdag 5. september hylder og anerkender den danske nation officielt den indsats, som tusinder af udsendte danskere har ydet – og fortsat yder – på internationale missioner i verdens brændpunkter. Det sker hvert år ved arrangementer mange steder i landet – også i Roskilde.
Veteraner er soldater på fredsbevarende missioner, men det er også sygeplejersker, der laver humanitære indsatser og beredskabsfolk, der bekæmper miljøkatastrofer. Den indsats vil Danmark gerne anerkende og hædre veteranerne for på den årlige Flagdag.
Det anslås, at der i alt har været omkring 60.000 udsendte siden, så det er ganske mange landsmænd, vi skylder en tak for tro tjeneste. Og mere end det. For det står klart, at en del af de udsendte kommer hjem med ar på sjælen som følge af de oplevelser, de har haft ude i felten.
Må ikke føle sig alene og efterladt
– De er udsendt for staten, og når de kommer tilbage, må de ikke føle sig alene og efterladt. Har de brug for støtte og hjælp, skal de have den, når de nu har stillet sig selv til rådighed, siger Kassem Ibrahim fra Roskilde Kommune.
Han er kommunens nye veterankoordinator, og hans rolle er et godt eksempel på, at både nationale og lokale myndigheder er i fuld gang med at øge prioriteringen af indsatsen for veteranerne.
– Rollen som veterankoordinator i Roskilde Kommune er meget ny. Den er indført fra 1. juni efter en beslutning i foråret. Der er kommet et stort fokus på området. Det har jeg kunnet mærke både fra ledelse og fra politisk side. Og ambitionsniveauet er højt. Ønsket er, at vi her i Roskilde skal være blandt de førende i forhold til vores indsats sammenlignet med andre kommuner, fortæller Kassem Ibrahim.
Sætter sig i kroppen
Med henvisning til Veterancentret i Ringsted, der blev etableret af forsvaret i 2011, peger Roskilde Kommunes veterankoordinator på undersøgelser, der viser, at omkring fem procent af de udsendte har behov for en eller anden form for støtte, når de kommer hjem, fordi de er blevet ramt psykisk.
– Nogle oplevelser som udsendt sætter sig i kroppen og kan ende med PTSD eller depression, stress eller måske fysiske sygdomme, siger Kassem Ibrahim, der selv har flere års erfaring fra arbejde med PTSD-ramte familier i Roskilde.
– Vi har cirka 500 veteraner i Roskilde, så hvis fem pct af dem har behov for hjælp, er det 25 personer. De har jo også familie, og tæller man partner, børn, forældre og søskende med, kan vi pludselig tale om over 100 borgere i Roskilde Kommune, der kan have brug for støtte og hjælp.
Søger inspiration hos naboerne
Og der er måske endnu flere. Andre undersøgelser peger nemlig på, at op mod 10 procent har behov for støtte efter endt mission. De mere præcise tal er Kassem Ibrahim ved at grave frem, samtidig med at han tager til konferencer om veteranindsatser og besøger tiltag i nabokommuner for at få overblik over mulighederne og behovet for hjælp.
Kassem Ibrahim har blandt andet besøgt en veteran-café i Lejre og et veteranhjem på Frederiksberg. Og så har han fået kontakt til nogle af Roskilde Kommunes veteraner, som han er i dialog med.
Det med at komme i kontakt med veteranerne er lidt udfordret af de såkaldte GDPR-regler, der beskytter folks personfølsomme data. Kassem Ibrahim oplever også, at der er behov for at bygge en tillid op mellem veteranerne og kommunens koordinator. Nogle veteraner har følt sig svigtet af systemet og er skeptiske. De kan også have svært ved at åbne sig for personer, der ikke har stået i samme situation som de selv, når de var udsendt.
Grimme oplevelser
– Man skal ikke glemme de oplevelser, de har haft under deres udsendelse. De kan være ret grimme, og veteranerne har måske ikke lyst til at tale med andre om det, med mindre de er sikre på, at disse har forståelse for oplevelsen. Selv om man har medfølelse og forståelse, har man ikke selv stået der, da bomberne faldt, påpeger Kassem Ibrahim.
Han håber dog på, at veteranerne, når de bliver bekendt med hans eksistens som veteran-koordinator i Roskilde Kommune vil begynde at henvende af sig selv. Enten direkte eller via nogle af de fagpersoner, der allerede er i kontakt til nogle af kommunens veteraner, og som han arbejder på at komme i dialog med.
Samtalen med veteranerne er vigtig for Roskilde Kommunes nye veterankoordinator. For de tiltag, han kan og skal være med til at igangsætte, skal udspringe af veteranernes ønsker.
Kontakt til så mange veteraner som muligt
– Jeg tænker, at vi skal have kontakt til så mange veteraner som muligt her i opstartsfasen. Jeg håber, vi kommer op på et antal, hvor vi kan have en dialog om, hvor behovet er og hvor målene, vi skal opnå, bliver defineret af veteranerne selv. Det er min drøm, siger han og fortsætter: – Jeg er ikke tilhænger af, at jeg som repræsentant for forvaltningen definerer målene for disse mennesker. Men hvis en veteran tager kontakt til kommunen, skal jeg være klar til at være der for vedkommende. Jeg skal sikre en helhedsorienteret indsats og sikre, at de fagpersoner, der er tilknyttet veteranen på tværs af organisationen, får talt sammen. Ingen veteran skal gå skuffet hjem efter et møde med mig.
Kassem Ibrahim understreger, at både veteraner, deres pårørende og folk, der måtte være interesseret i veteranområdet, er velkomne til at henvende sig til ham og få en snak over en kop kaffe.
– Jeg vil gerne i dialog om, hvad vi kan gøre. Vores indsats i Roskilde skal være på den måde, at veteranerne selv skal på banen og være med til at definere og forme vores veteranindsats.
