De fleste er lidt nervøse ved tanken om, at fremmede skal flytte deres kæreste ejendele. Det er en tillidssag, og hos Schiøtt Flyt finder du erfarne flyttemænd, der tager sig kærligt af alt fra dit klaver til dine potteplanter.

Med Kenneth Schiøtt ved roret varetager flyttefirmaet i Gadstrup alle slags flytninger af stort og småt, af dit fineste indbo eller de helt store ting, en hel virksomhed eller en eller flere containere.

Gadstrup er en stationsby mellem Roskilde og Køge. Fra denne centrale placering på Sjælland kører flyttevognene og de hårdtarbejdende flyttemænd ud til privat- og erhvervskunder i hele landet.

Alle flytninger er forskellige
De ser frem til også at give dig et godt tilbud, både når opgaven er helt enkel – en vognfuld af dit indbo fra A til B – eller den er kompliceret og kræver både specialudstyr, meget manpower og stor forberedelse.

Ikke to flytninger er ens. Selvom de på overfladen ligner hinanden, vil der altid være individuelle forskelle, både på det der skal flyttes, og ikke mindst på den måde, som du som firmaets kunde ønsker, at der bliver flyttet for dig.

Der er kunder, som gerne selv vil overvære, hvordan flytningen foregår, og som måske ikke har gode erfaringer fra tidligere flytninger. Eller som måske aldrig har flyttet før nu. Her viser Schiøtt Flyt den omsorg, der er nødvendig for, at kunden føler sig tryg ved flytningen.

Sikkerhed og omhu
Det kan lyde såre simpelt at flytte sit indbo fra det ene sted til det det andet, men det er en proces, der kan være meget stressende. Hvis flytningen skal ske både sikkert og med respekt for både tingene, deres ejer og flyttefolkene, er det vigtigt at vælge et firma, som kender sin metier. Hos Schiøtt Flyt finder du et hold af erfarne medarbejdere med viden og kræfter. Som Kenneth Schiøtt selv siger det; ”vi løfter opgaven med sikkerhed og omhu.”

Ring 25 77 01 76 og få en snak med Kenneth om, hvad der skal flyttes, hvor det skal flyttes hen og hvilken type flytning, du ønsker. Han har måske et par forslag, og Schiøtt Flyt giver dig herefter et uforpligtende tilbud.

Vil du vide mere, så læs videre her.

Schiøtt Flyt