Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet 2026/05/11 til 2026/05/26.
Anholdt for hærværk – Stationscenteret, Roskilde
Politiet anholdt en 28-årig mand. Manden var meget påvirket af alkohol, og han havde råbt af forbipasserende, hvilket skabte en del utryghed. Manden havde efterfølgende gået ind i en butik, hvor han smadrede en rude med hånden. Politiet anholdt manden, da han var så beruset, at han ikke kunne tage vare på sig selv eller de skader, han havde fået på hånden og armen, efter at have smadret ruden. Han blev yderligere sigtet for hærværk.
Butikstyveri – Stationscenteret, Roskilde
Kl 08.29 blev politiet tilkaldt til et supermarked, der stod med to 12-årige piger fra Roskilde, der havde stjålet energidrik og et neglesæt. Deres familier og sociale myndigheder blev efterfølgende orienteret.
Butiktyveri – Algade, Roskilde
Kl 11.51 standsede personalet i et supermarked to lokale drenge på 15 år, der havde stjålet to energidrik, lidt slik og en pakke flødeboller. Politiet kom til stedet og fik tilkaldt deres familier og underrettet de sociale myndigheder. Begge drenge erkendte tyveriet, som de blev sigtet for.
Cyklist ramt i rundkørsel – Dronning Margrethes Vej, Roskilde
Kl. 14.17 skete et uheld i rundkørslen ved Frederiksborgvej, da en bilist, en 17-årig ung mand fra Slangerup, kørte ind i rundkørslen ved Dronning Margrethes vej. Han overså en cyklist, en 74-årig kvinde fra Roskilde, som kørte mod vest ind i rundkørslen. Cyklisten væltede og slog sig, så der blev tilkaldt en ambulance, og den 74-årige blev kørt til sygehuset. Hun var ikke kommet noget alvorlig til, men politiet optog rapport, da der er mistanke om en vigepligtsforseelse.
Drukneulykke – Darupvej, Roskilde
Kl 14.08 blev der slået alarm om en drukneulykke i Himmelsøen. En mand var gået til bunds og der blev derfor rekvireret dykkere og redningshelikopter. Det lykkedes dykkerne at finde manden og få ham bjærget, men hans liv stod desværre ikke til at redde. Der er tale om en mand med udenlandsk baggrund. Da de pårørerende endnu ikke er underrettet har politiet pt ikke yderligere oplysninger i sagen.
Fredag-lørdag
Efterlyst mand anholdt – Skovbogade, Roskilde
Kl. 10.40 stoppede en patrulje en 41-årig mand, som brugte sin telefon under kørsel. Det viste sig, at manden var efterlyst i Schweiz for berigelsesforbrydelser. Den 48-årig mand blev derfor anholdt og fremstillet i grundlovsforhør. Manden er tilbageholdt i 3 x 24 timer, mens det afklares, om der er grundlag for at udlevere ham.
Knivstik i svømmehal – Bymarken, Roskilde
Kl 16.05 blev det anmeldt, at en 21-årig mand fra Roskilde i et omklædningsrum i svømmehallen var blevet ramt af kniv, efter at han havde haft en kontrovers med en gruppe på fem-seks andre unge mænd. Den 21-årige var ikke videre meddelsom over for politiet, men der gøres nu forsøg på at identificere den gruppering, som manden med kniven var iblandt. Politiet hører gerne fra vidner til episoden.
Kvinde bidt af hund – Jønksvej, Roskilde
Kl 17.23 var en 52-årig lokal kvinde ude at løbe en tur, da hun pludseligt blev bidt to gange i hhv arm og lår af en hund, der kom løbende til inde fra et hus i nærheden.
Politiet tog kontakt til ejeren af hunden og sigtede ham for overtrædelse af hundelovgivningen.
Lovgivning om euforiserende stoffer – Himmelev, Roskilde
Kl. 22.00 modtog politiet en anmeldelse fra et vidne, der kunne se en mand, der var i gang med at kravle op til en lejlighed på 1. sal i et etagebyggeri og som på den baggrund anmeldte et muligt indbrud. En patrulje kom frem til stedet, og i den forbindelse blev der smidt en jakke ud af vinduet fra lejligheden. Jakken viste sig at indeholde 28.400 kr. i kontanter. Manden, der var kravlet op på altanen, en 20-årig mand fra Lejre, viste sig at være i familie med kvinden, der bor på adressen, og han forklarede, at han ville overraske kvinden. Patruljen fandt tegn på, at den 20-årige var involveret i salg af euforiserende stoffer, og på den baggrund blev adressen ransaget, og politiet fandt i den forbindelse yderligere 10.000 kr. Kontanterne blev beslaglagt sammen med den 20-åriges telefon, og manden blev sigtet for salg af euforiserende stoffer. Sagen efterforskes af politiet.
Narkokørsel – Klosterengen, Roskilde
Kl. 15.39 blev en 30-årig mand uden fast bopæl sigtet for kørsel i narko- og spirituspåvirket tilstand, da han kom kørende ad Klosterengen i nordgående retning til trods for, at han var påvirket af euforiserende stoffer samt spiritus. Manden blev derudover sigtet for vold mod tjenestemand samt fornærmelig tiltale mod polititjenestemand. Manden har fået udtaget en blodprøve og blev løsladt efter ca. 7 timers ophold i detentionen. Sagerne afgøres på et senere tidspunkt.
Ophidset mand anholdt – Jernbanegade, Roskilde
KI 01.02 blev politiet tilkaldt til noget muligt overfald på stationen. Politiet fik kontakt til en 28-årig mand fra Lolland, der var særdeles højtråbende og kom med mishagsytringer mod patruljen. Det blev vurderet, at manden skabte så meget utryghed på stedet, at han måtte anholdes og tage med på politistationen.
På vej ind i patruljevognen kom han med yderligere trusler mod politifolkene og blev derfor sigtet både for trusler mod polititjenestemand og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Påvirket bilist – Ringstedvej, Roskilde
Kl 08.31 fik politiet anmeldelse om en tilsyneladende påvirket bilist ved en tankstation. Patruljen sigtede manden for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer, hvilket han dog nægtede. Der var tale om en 31-årig mand fra Taastrup. Det viste sig samtidigt, at han var søgt til fogedretten, og politiet sørgede derfor for, at han kom i retten, så han kunne klare sit mellemværende med fogeden.
Sportsvogn beslaglagt – Roskilde
Kl 16.10 målte færdselspolitiet en mandlig bilist i en kostbar sportsvogn til at køre op mod 200 km/t i en zone i den nordlige del af Roskilde, hvor man max må køre 60 km/t. Det lykkedes at bringe køretøjet til standsning nær den mandlige førers bopæl. Det viste sig samtidigt, at manden ikke havde medbragt kørekort. Da bilen var standset mødte mandens hustru op på stedet. Hun satte sig ind i bilen og kørte den til en garage på ejendommen, hvor hun parkerede køretøjet, selvom hun forinden var blevet formanet af politiet til ikke at køre nogle vegne. På den baggrund blev kvinden sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet og for tyveri af bilen.
Bilens præcise hastighed skal nu udregnes nærmere, men indtil videre har politiet beslaglagt bilen ud fra reglerne om vanvidskørsel. Manden fik samtidigt inddraget kørekortet på stedet.
Torsdag – fredag
Mulig spritbilist standset – Frederiksborgvej, Roskilde
Kl 10.42 standsede politiet en personbil ført af en kvindelig bilist. En alkometertest viste, at kvinden var påvirket af alkohol over det tilladte og hun blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med til udtagning af blodprøve.
Da hun samtidigt havde sine to mindreårige drenge med i bilen, blev der også udarbejdet en bekymringsrapport til de sociale myndigheder.
Udsat for blufærdighedskrænkelse i tog – mellem Roskilde og Ringsted
Kl. 18.59 modtog politiet en anmeldelse på vegne af en 13-årig pige. Pigen havde været med toget fra Roskilde mod Ringsted, hvor en mand havde sat sig bag hende og var begyndt at beføle hende på brystet.
Pigen gav en rigtig god beskrivelse af manden, og der pågår nu efterforskning, der skal fastlægge mandens identitet.
Ulovligt fyrværkeri til fodboldkamp – Rådmandshaven, Roskilde
Kl. 14.02 blev en 21-årig mand fundet i besiddelse af flere bomberør under en fodboldkamp i Roskilde. Bomberørene blev konfiskeret, og manden blev sigtet for forholdet.
Uro i nattelivet – Roskilde
Kl. 02.36 blev en 39-årig mand fra Sorø sigtet efter ordensbekendtgørelsen, efter at han på Jernbanegade havde indledt sig på slagsrum i det offentlige rum. Den 39-årige blev bedt om at tage hjem og sove af politiet.
Kl. 03.08 blev en 20-årig mand fra Jægerspris overfaldet på Store Gråbrødrestræde af en ukendt mand, som bad den 20-årige komme over til sig, hvorefter han slog den 20-årige i ansigtet, så den 20-årige faldt til jorden. Den voldelige mand var ca. 35-40 år gammel, havde kort lysebrunt hår og var iført hvidt joggingtøj. Vidner bedes kontakte politiet på telefon 114.
Kl. 03.43 anmeldte personalet på en bar, at en mandlig gæst var meget opfarende og voldsparat. En patrulje kom frem til stedet, og det endte med, at patruljen kørte den 25-årige mand fra Gadstrup hjem.
Indbrud i Perioden
Lærkevej, Gadstrup
Engholmvej, Roskilde
Wiemosen, Roskilde
























