Om lidt springer årets studenter ud, og det betyder, at mange vognmænd sender deres lastbiler ud på vejene, hvor de skal fragte de unge mennesker rundt ved deres eksamenskørsel.

Tidligere kontroller har påvist, at der er overtrædelser på 34% af køretøjerne anvendt til dette særlige formål, hvilket som oftest resulterede i bøder til både chauffører og vognmænd. Politiet inviterer derfor vognmændene til informationsmøde, så branchen er bedst muligt forberedt.

Politiet afholder igen i år informationsmøde om eksamenskørsel. I år afholdes to møder, så det er muligt at deltage enten øst eller vest for Storebælt.

Invitation til orienteringsmøde om eksamenskørsel
Den Landsdækkende Enhed for Operativ Dyrevelfærd og Tungvognskontrol (LEODT) afholder to orienteringsmøder om emnet:

Lørdag d. 3. juni 2023 kl. 9-12 hos Sydøstjyllands Politi, Holmboes Alle 2, 8700 Horsens
Søndag d. 4. juni 2023 kl. 9-12 hos Tungvognscenter Øst, Agenavej 29, 2670 Greve

Emnerne til mødet vil være:

  • Lovgrundlag
  • Krav til chaufførerne
  • Dokumentation
  • Miljøzoner
  • Køretøjernes indretning
  • Arbejdstidsregler
  • Køre- og hviletidsregler
  • Spiritusbevilling
  • Gennemførelse af studenterkørsel
  • Politiets kontrol.

Da der er et begrænset antal pladser, er tilmelding nødvendig. Tilmelding til Midt- og Vestsjællands Politi senest d. 26. maj 2023 via e-mail på MVSJ-LEODT@politi.dk 

Venligst anfør ”Informationsmøde” i emnefeltet på e-mailen.

Kilde.

Pressefoto Midt- og Vestsjællands Politi