Ava, August og Klara går til festival hver anden onsdag
Lørdag den 20. april 2024 skal planlægningen så endelig tryktestes, når DELTA-forløbet kulminerer i en heldagsfestival på det lokale spillested Gimle i Roskilde. Bag tilbuddet om at gå til DELTA står netop Gimle og den lokale ungdomsklub Roskilde Klub Øst – godt bakket op med støtte fra bl.a. Roskilde Kommune og Roskilde Festival. Formålet er at give unge muligheden for at lære en række praktiske værktøjer, der er nødvendige, når man arrangerer store events, og derved at sikre at vi i fremtiden har unge, der vil arbejde med store, samlende events, hvor fællesskabet er centralt. Og meget tyder på, at den alternative fritidsaktivitet virker efter hensigten.