Malm på Risø skal være ryddet op senest i 2022
Siden midt i 70’erne har der været oplagret en bunke grønlandsk malm på Risø. Malmen er ikke direkte farlig for mennesker, men den har forurenet jorden og grundvandet omkring bunken. Dansk Dekommissionering er indstillet på at rydde op, men kommunens Klima- og Miljøudvalg varsler alligevel et påbud, for at kunne være sikre på, at tidsplanen holder. Det oplyses i en pressemeddelse fra Roskilde Kommune.