DGI Midt- og Vestsjælland: Foreningsidrætten er populær som aldrig før
218.447 børn, unge, voksne og ældre spiller bold, snører kondiskoene og slår flik flak i en lokal idrætsforening, der er medlem af DGI Midt- og Vestsjælland. Det er en stigning på 2,5 pct., viser DGI’s medlemstal for 2019. ”Det er dejligt, at vi endnu en gang kan vise en fornuftig fremgang i antallet af både medlemsforeninger og idrætsaktive i vores landsdel. Lige nu er der vist ingen, der er i tvivl om, hvor meget vi savner at mødes i de her fantastiske fællesskaber,” siger Bruno L. Hansen, der er formand for DGI Midt- og Vestsjælland.