Tæt på 1.800 bilejere i Region Sjælland har skrottet deres gamle dieselbil
Udsigten til at få 5.000 kroner for den gamle dieselbil fristede rigtig mange bilejere i region Sjælland, da Miljøstyrelsen i februar 2020 genåbnede den særlige pulje med adgang til en forhøjet skrotningsgodtgørelse for dieselbiler, der blev indregistreret første gang før 2006. Indbyggerne i region Sjælland er i top tre over de mest skrotningsivrige med 1.792 skrotninger på bare tre uger.