Næsten hver fjerde dansker ryger eller bruger andre nikotinprodukter
Næsten hver fjerde dansker ryger, bruger røgfri tobak eller e-cigaretter, og af dem betragter 66 procent sig som afhængige. Det viser en undersøgelse af danskernes rygevaner, som er lavet af Danmarks Statistik for Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Lungeforeningen og Sundhedsstyrelsen.