Kommuner hjælper til med sygehuspatienter
De 17 kommuner i Region Sjælland stiller fra i dag en til to pladser til rådighed per kommune for patienter, der i øjeblikket er indlagt på sygehusene, men som er stabile nok til at være indlagt i Region Sjællands E-hospital. Patienterne vil behandlingsmæssigt fortsat være at betragte som indlagte, idet lægerne i regionens E-hospital har behandlingsansvaret, mens kommunen påtager sig plejeopgaverne. I første omgang stilles 20 pladser til rådighed.