Politirapporten
En 72-årig kvinde fra Roskilde anmeldte, at hun var blevet snydt af en falsk bankmand, der havde fået udleveret personlige kode-oplysninger, så misbrug af hendes bankkonto havde været muligt. Politiet kørte til den 72-åriges bopæl og fik klarlagt, at hun kl. ca. 21.30 var blevet ringet op af en mand, der havde præsenteret sig som en sikkerhedsmedarbejder fra NETS.