Velkommen til sommerens første Byparkskoncert
Til sommerens første Byparkskoncert d. 5. juli kan du opleve de kritikerroste publikum-darlings Katinka Band samt en af dansk musiks mest nærværende stemmer – Alberte Winding, som med sin varme og poetiske sensitivitet har rørt generationer af voksne og børn i mere end 35 år. Der er lagt op til sommerstemning af den fineste slags, når to af landets mest efterspurgte sangerinder på tværs af generationer møder publikum i Byparkens smukke rammer.