Børnehuset Solstrålen byder flere børn velkommen
Lokalerne er i Viby Skoles tidligere SFO, som er blevet istandsat og nu skal huse Solstrålens børnehavebørn. – Det har været en lang proces, men nu er vi endelig i mål og kan med stor glæde byde nye børn og deres forældre velkommen i Børnehuset Solstrålen. Vi ved, at flere forældre har efterspurgt de ekstra pladser, siger formand for Skole- og Børneudvalget Bent Jørgensen.