Nu lyder startskuddet til arkitektkonkurrencen om nyt vikingeskibsmuseum
Vikingeskibsmuseet i Roskilde står over for en milepæl i museets mere end 50-årige historie. Kort før sommerferien kunne museet fortælle den glædelige nyhed, at VILLUM FONDEN, Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond tilsammen har doneret i alt 135 millioner kroner, og sammen med en finanslovsbevilling på 150 millioner kroner og 25 millioner kroner fra Roskilde Kommune kan museet nu sætte gang i den proces, der skal gøre drømmen om et nyt museum til virkelighed.