Hvor videnskab og spiritualitet smelter sammen
Ro’s Kilde er et center for naturlig sundhed og velvære. Her mødes mange former for alternativ behandling, yoga og meditation. En af behandlerne er Mette Andersen, der har boet i Roskilde i 25 år. Mette er civilingeniør og således ikke den typiske alternative behandler. Hendes naturvidenskabelige baggrund gør, at hun er i stand til at kombinere en analytisk og logisk tankegang med den spirituelle tilgang til livet, der kendetegner det alternative.