Fødevarestyrelsen sætter lup på stalde, slagterier og spisesteder
Er den økologiske bøf økologisk, den friskfangede fisk frisk og har landmandens dyr i stalde og på marker det, som de skal ifølge dyrevelfærdsloven? Sådan lyder nogle af de emner, som mere end 6.500 særligt målrettede kontroller fra Fødevarestyrelsen sætter lup på i 2023. Kontrollerne supplerer årets knap 40.000 almindelige fødevarekontroller bl.a. på landets spisesteder og de mere end cirka 8.000 årlige kontroller i blandt andet landbruget.