Økologiske æg er testet fri for PFAS i sundhedsskadelige niveauer
Fødevarestyrelsen har i marts og april undersøgt æg fra 10 forskellige økologiske producenter. I otte prøver blev der ikke påvist PFAS. I to prøver var der PFAS, men langt under grænseværdien. Der blev som forventet ikke påvist PFAS i prøver fra fire forskellige konventionelle ægproducenter.