Politirapporten
Fredag eftermiddag sejlede politiet ud fra Veddelev Havn og i løbet af eftermiddag og aften lagde politiets båd vejen forbi Herslev Havn, Lyndby Havn, Gisseløre Havn, Jyllinge Nordhavn, Jyllinge Havn og Frederikssund Marina. I alt blev 18 motorbåde og 18 sejlbåde kontrolleret. I ét tilfælde var det nødvendigt at give en formaning til en sejler, der ikke havde medbragt redningsvest. Vedkommende blev beordret i havn, så det kunne blive udbedret. To personer kunne desuden ikke fremvise forsikringscertifikat. De har nu fået mulighed for at eftersende bevis på, at de har de nødvendige papirer i orden. Gør de ikke det, så bliver de sigtet.