Vil I en tur ud i det fri og overnatte? Roskilde Kommune har lavet en oversigt over de mange overnatningsmuligheder og booking af sheltere. 

Foto ABW

Shelter og teltpladser i kommunen
I Roskilde Kommune har du mulighed for at opleve naturen om natten, hvis du fx overnatter i en shelter eller slår dit telt op.

Udinaturen.dk og Friluftsguiden kan du få et overblik over de forskellige overnatningsmuligheder. Vær opmærksom på at nogle sheltere kan bookes, mens andre ikke kan.

Sådan booker du sheltere administreret af kommunen
Roskilde Kommune administrerer shelterne ved Salvadparken (2 stk.) og Himmelsøen (3 stk.). Shelterne er gratis at bruge, og kan bookes via Friluftsguiden.

Du skal oprette en profil og logge ind, når du vil booke en shelter. Det er gratis. Du booker et antal pladser i en bestemt shelter, og får så automatisk tilsendt et bevis på din booking.

Muligheden for at booke gør, at alle har mulighed for at bruge shelterne, og ikke mindst være sikre på at have en plads, når de skal bruge den. Skal du ikke bruge shelteren alligevel, så husk at afmelde din booking, så andre kan gøre brug af pladsen.

Shelterpladserne kan generelt benyttes frit, men hvis der kommer gæster, som har booket shelteren, har de fortrinsret til pladsen.

Kilde Roskilde Kommune.