Menighedsrådet har tidligere sagt ja til, at Nationalmuseet kan låne kopien af Margrete I’s kjole til en udstilling på Christiansborg i perioden medio september til medio december. Og efterfølgende blev det så godkendt, at Nationalmuseet også låner kisten med “den parterede ridder”. Dette oplyser Roskilde Domsogn.

Kisten, som nu står på reposen på trappen til galleriet, var engang en af de største attraktioner i Domkirken. Det fortaltes, at ridderen forestillede Margrete I’s søn Oluf, og at han var blevet dræbt og parteret af den svenske konge. Kongen havde efterfølgende sendt kisten til Margrete! Men….Oluf blev ikke myrdet af svenskerne. Figuren forestiller Hertug Christoffer, Margretes bror. Christoffer døde i 1363 af sår fra et slag ved Helsingborg. Han blev begravet i Roskilde Domkirke, men hvor Christoffer i dag er begravet vides ikke.

Læs hele nyhedsbrevet her

Foto: ABW