Erfaringerne fra det første år med den nye affaldsordning viser, at driften er billigere end forventet. Derfor kan udvalgte gebyrer sættes ned i 2023. Det betyder for en standardhusstand, at gebyret falder fra ca. 5.000 kr. til ca. 3.800 kr. årligt i 2023

”Jeg synes det er fornuftigt, at vi allerede nu i Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at sætte gebyrerne ned. Vores kommunale affaldsordning er ikke en del af kommunens samlede regnskab. Ordningen drives efter hvile-i-sig-selv princippet, så indtægter fra affaldsgebyrerne og udgifterne til at indsamle og genanvende affaldet skal balancere. I praksis er det ikke realistisk at ramme helt præcist med indtægter og udgifter i det enkelte år, men når vi her ser, at udgifterne fremover vil lavere end vi forventede, så skal vi handle på det”, siger formand for Klima- og Miljøudvalget, Jonas Bejer Paludan.

Samlet set vil der ved udgangen af 2023 vil være et overskud i forhold til budgettet på ca. 49 mio. kr., efter at indkøbet af nye spande mv. er fuldt betalt, og der tages højde for, at justeringer af ordningen fortsat er i gang.

Derfor er der mulighed for, at årets gebyrer reguleres, så det kommer brugerne til gode. I praksis vil det betyde lavere opkrævninger i 2. halvår af 2023. De nye beløb vil også være afsættet for budgettet for 2024 på området.

Der er tale om en nedsættelse af taksten for det nye genbrugsgebyr (plast, mad- og drikkekartoner, papir og pap) og gebyret for mad- og restaffald.

Den nye affaldsordning med sortering af 10 affaldstyper fastlagt for hele Danmark blev sat i gang 1. maj 2022. Ordningen har altså nu fungeret i et år.

Kilde Roskilde Kommune. 

Foto: ABW