De fleste danskere kender tv-serien “Matador” med familierne Varnæs og Skjern i den fiktive by Korsbæk. I 2017 vandt Roskilde en afstemning om at være det rigtige Korsbæk, og det er også her vi finder skulpturen, som ærer den folkekære journalist, forfatter og Matador-skaberen, Lise Nørgaard.

Lise er født, opvokset og gravsat i Roskilde. På denne byvandring passerer vi nogle af de steder i Roskilde, som har haft en rolle i hendes liv, og som har givet inspiration til hendes forfatterskab – ikke mindst TV Serien Matador. Hun har ved flere lejligheder nævnt, at ingen nulevende personer i Roskilde var inspiration til karakterne i Matador – men se om du stadig er af samme opfattelse, når du har været med på denne tur?

Varighed: Byvandringen tager cirka halvanden time.
Mødetid: Kom i god tid. Vi starter præcis kl. 10.00.
Mødested: Krukkerne, Hestetorvet, Roskilde

Roskildeguides er en forening af selvstændige guider, som udbyder ture i Roskilde og omegn. Kontakt os evt. for en individuel tur: roskildeguides.dk eller se vores øvrige åbne ture her.

Sted: Roskildekrukkerne, Hestetorvet, Roskilde
Dato: Søn. d. 21. maj 2023
Tid:, kl. 10-12.
Pris: Entré: 130-150 kr Køb/bestil billet
 
Foto ABW