Sommerferien står for døren og overvejer du, hvilke muligheder du har for oplevelser og afslapning? Så læs her: de sidste mange måneder har både samfundet og vores vaner skulle tilpasse sig en ny situation. Hvis du er arbejdsløs, er psykisk sårbar eller har en sygdom, har du måske også oplevet, at den seneste tid har gjort dig mere isoleret og bekymret.

Derfor har kunstterapeut Karin van Everdinck taget initiativ til at oprette et kunstterapeutisk sommerværksted alle 5 fredage i juli måned i hendes kunstterapeutiske klinik hos Body, Mind & Peace, Algade 28a, 2.tv. i Roskilde.

Foto: Karin van Everdinck

Karin siger: ”Værkstedet er ment som et frirum for voksne. Mange mennesker tager ikke på sommerferie i år og er du arbejdsløs eller sygemeldt, er der heller ikke råd til at tage på ferie. Men alle har brug for et afbræk i hverdagen. Kreativiteten og den skabende proces kan være et frirum og en rejse i sig selv. Du behøver ikke at være kreativ i forvejen. Du behøver kun din nysgerrighed og lyst til at lege med farver og former. Det er min hensigt at tilføre glæde og inspiration i denne tid, hvor mange er bekymrede og føler sig utrygge. Jeg introducerer deltagerne i maling, kollage, tegning og formning. Vi lægger fokus på kreativiteten, den skabende proces og opdagelse mere end på teknik og arbejder med at udtrykke følelser, tanker og sanser.”

Der er plads til 4 personer, og gruppen mødes alle 5 fredage i juli kl. 15-17. Klinikken ligger midt på gågaden, 7 min. gang fra Roskilde station og fra gratis P-plads bag SuperBrugsen. Det koster 150 kr. pr. gang for at være med og du binder dig for alle 5 gange. Der kan betales i 2 månedlige rater. Prisen er inkl. materiale, kaffe/te og sunde snacks.

Karin er uddannet kunstterapeut MPF fra Inst. for Kunstterapi i Gadbjerg. Uddannelsen er certificeret af Reflektor og godkendt af Dansk Psykoterapeut Forening. Klinikken følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer i.f.m. Covid-19.

Tilmelding kan ske ved at sende mail eller sms med al dine kontaktoplysninger (navn, adresse, tlf.nr. + e-mail) til everdinck@gmail.com eller tlf. 2448 0447.
Vil du heller arbejde individuelt, har du mulighed for at tilmelde dig et individuelt forløb. Du kan læse mere på www.everdinck.dk og kan også finde Everdinck Kunst & Terapi på Facebook.