Mange vil med glæde og et smil om munden mindes humørbomben Grethe Sønck. Nu kan vores publikum genhøre et væld af hendes populære sange. Du kan opleve forestillingen den 25 marts 2023.

Grethe startede sin karriere i Bakkens Sangerindepavillon. Hun fik sit gennembrud i 1960 med sangen om den svigefulde Klaus Jørgen. Hun medvirkede i TV udsendelsen Gæt og Grimasser, hvor hun med usvigelig sikkerhed måtte kravle rundt på gulvet i hver udsendelse. Hun havde også stor succes i Cirkusrevyen og Nykøbing Falster Revyen, sidstnævnte gjorde hende næsten Dronning af Lolland og Falster.

Hun blev gift med show manden Sejr Volmer Sørensen, et stormfuldt ægteskab, hvor han havde stor indflydelse på hendes karriere. Uanset de problemer hun havde at kæmpe med, var hun altid smilende, hjertevarm og lattermild, højt elsket af sit store publikum.

Forestillingen er et portræt af sangerinden, der, trods problemer, blev ved med at slå et slaw for det gode humør. Forestillingen er spækket med masser af Grethes sange ”Hjemme hos os”, ”Medicin med det samme”, ”Tak for alle kyssene”, ”Jeg tror på sommeren”, ”Skal det skæres ud i pap” og mange, mange flere. P

Producent: Folketeatret.
Medvirkende:
Pernille Schrøder, Kristian Boland, Karsten Jansfort, Kapelmester: Jens Krøyer og trio på scenen

Lørdag 25. marts kl.19,30 på Jyllinge Skole
Billetter købes på gtm.billetexpressen.dk eller tlf. 40 71 11 75 eller mail: billetter@teater-musik.dk

Pressefoto Hele Danmarks Grethe