Ny fjernvarme og renovering af eksisterende ledninger fylder meget i Roskilde og omegn i disse måneder. Det skyldes ikke mindst en meget stor interesse og efterspørgsel på at blive en del af fjernvarmenettet. Derfor graves der lige nu 4 steder.

Her er en oversigt:

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Frederiksborgvej
Fors er i gang med at udrulle fjernvarmen til Frederiksborgvej, så endnu flere kan få glæde af fjernvarmens fordele.
Fra 1. september 2023 og forventeligt til juli 2024 vil der være ensrettet fra Frederiksborgvej nr. 79 til nr. 98 i nordgående retning. Der vil være omkørsel via Fynsvej, Haraldsborgvej, Kongebakken og Kong Valdemars Vej.
Fjernvarmerørene skal placeres i respektafstand til andre forsyningsledninger. Det betyder, at Fors desværre er nødsaget til at grave igennem de bøgehække, der er placeret på noget af strækningen. Når arbejdet er færdigt, reetableres der naturligvis.

Læs mere her: https://www.fors.dk/gravearbejdepaafrederiksborgvej/

Vindinge
Fors er i gang med at etablere den nye hovedledning, som skal føre fjernvarmen ind til Vindinge.
For at kunne skabe arbejdsareal nok til at få lagt hovedledningen i vejen, så er Tingvej ensrettet i retning ud af byen forventeligt frem til december.
Fors begynder desuden gravearbejdet på Sandvejen mandag den 4. september.
I den forbindelse kan beboerne opleve midlertidige udfordringer med at komme til at parkere på deres matrikel. Fors henviser derfor beboerne til at parkere i græsarealet, mens arbejdet står på.

Læs mere her: https://www.fors.dk/vindinge/

Københavnsvej
I forbindelse med vejforskønnelsen på strækningen mellem Præstemarksvænge og Østre Ringvej har Fors A/S fremskyndet planerne om at renovere og omlægge ledninger for fjernvarme, vand og spildevand på strækningen.
Dermed undgår vi at grave Københavnsvej op igen om nogle år.
Arbejdet startede i midten af april 2023 og forventes at vare cirka 12 måneder.
Arbejdet forløber sådan, at Fors graver, renoverer og omlægger ledningerne, hvorefter Roskilde Kommune gennemfører anlægsprojektet på Københavnsvej.
Resultatet ender med, at der bliver etableret en supercykelsti, forbedret busfremkommelighed og en generel forskønnelse af Københavnsvej.
Københavnsvej er under hele forløbet være åben for trafik i begge retninger.

Læs mere her:https://www.fors.dk/koebenhavnsvej/

Sankt Hans
Der er ved at blive lagt nye rør til fjernvarme, vand og spildevand ind på Sankt Hans, så området fremover er sikret en ny og bæredygtig forsyning.
Søndre allé vil derfor være spærret frem til 2. oktober.
Derefter vil der blive spærret ved Bistrup allé mellem Gedebæksrenden (Bistrup allé 40) og Søndre Allé frem til medio januar.
Bussen omlægges ad Boserupvej.
Den centrale p-plads langs Bistrup allé kan stadig bruges via Bistrup Bakke.
Der vil i perioden også være fortovsarbejder på Søndre Allé.

Læs mere her: https://www.fors.dk/nu-begynder-arbejdet-med-at-opdatere-fjernvarme-vand-og-kloak-paa-sankt-hans/

Kilde.