Virkeligheden skal ind i folkeskolen og folkeskoleeleverne skal ud i virkeligheden.

Tirsdag eftermiddag var ca. 150 erhvervsfolk, politikere, skoleledere og lokale aktører derfor samlet på Rådhuset for at høre mere om, hvad de kan få ud af at engagere sig i Åben Skole samarbejdet.

Folkeskolen i Roskilde Kommune åbner sig i disse år op. Kommunen og ErhvervsForum havde derfor mandag eftermiddag inviteret erhvervslivet til dialog om, hvordan vi sammen kan bryde folkeskolens mure ned – og åbne skolen op mod de lokale virksomheder og det øvrige samfund.

Foto: Roskilde Kommune

– Folkeskolen gør det rigtig godt, men vi skal også have foreninger og virksomheder på banen, så børene ikke bruger 10 år i et lukket kredsløb, men kommer ud og møder lagermedarbejdere, smede og direktører. Folkeskolen kan hurtig blive abstrakt og teoretisk det er vigtigt, at vi fremadrettet også gør undervisningen praktisk og konkret. Det kan projektsamarbejder med erhvervslivet være med til at sikre. Jeg synes det er meget flot, at erhvervslivet i Roskilde viser deres store samfundssind ved at støtte op, siger borgmester Joy Mogensen.

Formand for Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering (UVEG), Lars Lindskov ser frem til det tættere samarbejde mellem kommune og erhverv. – Jeg er ikke i tvivl om, at erhvervslivet vil støtte helhjertet om Åben Skole. Men det kræver, at kommunen og skolerne er lette at samarbejde med – så der kan blive indgået nogle hurtige aftale, der passer ind i produktionen. Jeg kan mærke, at kommunen er kommet op i tempo – så jeg er sikker på, at det bliver en succes, som både skoleleverne og virksomhederne bliver klogere af.

Årets Klimapris.
Jonas Paludan, formand for Klimaudvalget, overrakte på erhvervstræffet kommuners klimapris på 50.000 kr. til Boligselskabet Sjælland, der vil bruge penge til, at unge sammen kan blive klogere på klimaudfordringer.

Foto: Roskilde Kommune

Læs mere om klimaprisen her.

Fakta: Hvad er åben skole?
Den åbne skole betyder, at folkeskolen åbner sig mod lokalsamfundet og inddrager aktører og institutioner i skolen for at give eleverne en bred forståelse af det omgivne samfund.

Samarbejde og inddragelse af lokalsamfundet fremmer folkeskolens fag og formål, den lokale sammenhængskraft og bidrager til, at børnene i højere grad stifter bekendtskab med de muligheder som foreningsliv, erhvervsliv og lokalsamfundet rummer.

I Roskilde Kommune er der mange gode samarbejdsrelationer mellem skoler og lokalsamfundet, men der er plads til flere!

Åben skoleportalen er en ny platform for de aktører i Roskildes skolevæsen og i lokalsamfundet, som gerne vil samarbejde og åbne skolen op.

Skoleportalen henvender sig derfor både til skoler, foreninger, erhvervsliv og ungdomsuddannelser og den kommunale ungdomsskole.

Her kan du læse om de gode eksempler og hvordan din virksomhed del af åben skole

Åben Skole, ved du, hvor lidt din virksomhed skal bidrage med for at gøre en stor forskel?
www.roskildeaabenskolevirksomheder.nemtilmeld.dk