Antallet af danskere, der bor alene, har aldrig været højere, og i Roskilde Kommune er de enlige husstande på bare ti år vokset med 12 procent og udgør i dag 18 procent af kommunens beboere. Det påvirker den måde, vi indretter os på, og giver sovesofaen comeback.

Flere danskere end nogensinde før bor alene. Fra 1998 til 2023 er antallet af single-husstande vokset fra 37 procent til næsten 40 procent, og i Roskilde Kommune bor 18 procent af borgerne nu alene. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

At flere af os bor alene, påvirker hvordan vi indretter os, og selvom vi faktisk har fået ti kvadratmeter mere per person i gennemsnit siden 1980’erne, skal der fortsat være plads til separat køkken og bad i langt de fleste singleboliger. Det har skabt en ny efterspørgsel på sammenklappelige borde, sovesofaer og møbler med indbygget opbevaringsplads.

Fra teenagemøbel til allemandseje
Hos My Home Møbler i Roskilde er sortimentet af multifunktionelle møbler, eksempelvis sovesofaen, vokset markant de seneste ti år.

– Sovesofaen bor ikke længere udelukkende på ungdomsværelset, men er i dag et møbel, du også sagtens kan finde i en dagligstue hos nogen, der prioriterer deres plads. Sådan var det bestemt ikke for ti eller femten år siden, og generelt kan vi se en stor tilslutning til de møbler, der kan mere end én ting – de såkaldt multifunktionelle møbler, siger Claus Bækholm, der er butikschef i My Home Møbler i Roskilde.

Ingen status i kvadratmeter
Ifølge trend- og livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg er eremittilværelsens indretningsmæssige behov for multifunktionel indretning kommet for at blive.

– Opbevaring bliver tænkt ind i de eksisterende møbeltyper som borde, sofaer, puffer og lignende, fordi det giver fleksibilitet og sparer plads, og vi vil se et boom i de multifunktionelle møbler i de næste mange år, siger Mads Arlien-Søborg.

Tendensen er de forberedt på hos My Home Møbler i Roskilde, hvor man altid har gjort sig umage for at finde netop de ting, som kunderne efterspørger.

– Vi ser kunderne gå efter det multifunktionelle, og så går vi med. Vi har udvidet vores sortiment her betydeligt, så der gerne skulle være noget for enhver smag. Det er sådan set den måde, vi altid har arbejdet på, fremfor at være dem, der skal fortælle, hvad næste trend skal være, siger Claus Bækholm.

My Home Møbler er en landsdækkende kæde med 28 butikker, der forhandler møbler og interiør til en fornuftig pris. Direkte import fra fabrik, lav husleje, indretning og bemanding skal give kunderne de bedste priser på kvalitetsmøbler. Læs mere om My Home Møbler.

Pressemeddelelse. 

Pressefoto My Home Møbler