Politirapporten

Foto ABW

Politirapporten

Politiet fik flere anmeldelser om, at unge havde forsamlet sig i Folkeparken, og at de hørte musik så højt, at det var til ulempe for de omkringboende. En patrulje kørte til parken og fik kontakt til en gruppe på mindst 50 personer, som dog ikke hørte musik på tidspunktet for politiets besøg. De tilstedeværende blev oplyst om de gældende regler for brug af f.eks. soundbokse.

22. juni 2021
Foto ABW

Politirapporten

Politiet et alarmopkald om, at en hestevogn i Boserup Skov var væltet, og at en kvinde i den forbindelse var kommet alvorligt til skade. Politiet kørte til stedet med flere patruljer og kunne på stedet konstatere, at fire hestevogne havde været på tur i skoven. Da en sti blev for smal, skulle den ene vogn vende, men her væltede vognen, og en 63-årig kvinde fra Ølsted var blevet kastet ud. I alt var tre personer kommet til skade, og flere ambulancer kom til stedet. Den 63-årige kvinde blev fløjet til Rigshospitalet, men hendes liv ikke stod til at redde.

15. juni 2021
Politirapporten

Politirapporten

Lørdag blev en 24-årig mand med adresse i Ringsted Kommune varetægtsfængslet i en sag om knivstik, som fandt sted fredag aften omkring kl 01.29 på gaden ud for en adresse på Borgerdiget i Roskilde. Den 24-årige, som var i følgeskab med en 23-årig mand fra Roskilde, er mistænkt for at have stukket en 22-årig mand fra Slagelse og have snittet en 22-årig mand fra Roskilde i armen i forbindelse med, at der opstod tumult mellem parterne ved en spontan opstået uoverensstemmelse.

9. juni 2021
Politirapporten

Politirapporten

Køgevej. En 36-årig mandlig butikskontrollant afslørede en mand i at forlade et supermarked uden at betale for en flaske kakaomælk, så butikskontrollanten ville tilbageholde den mandlige kunde. Det medførte, at butikskontrollanten blev tildelt flere skub, så han faldt omkuld med overfladiske skrammer til følge. Politiet sigtede efterfølgende den voldsomme, 37-årige mand fra Roskilde for tyveri af en kakaomælken til en værdi af 17,50 kr. samt for vold mod butikskontrollanten.

3. juni 2021
Politirapporten

Politirapporten

Politiet fik en melding om, at en 29-årig mand fra Roskilde var blevet stukket med kniv under en aftentur. Vidner til episoden har forklaret, at to personer kom kørende på en knallert, da den 29-årige forurettede påtalte kørslen. De to personer standsede, og efter lidt diskussion opstod der tumult, hvor den 29-årige blev stukket med kniv. Herefter kørte de to gerningsmænd videre på knallert, og den 29-årige blev senere kørt til Rigshospitalet til behandling for et knivstik i brystet. Politiet undersøgte området med flere patruljer samt hunde for at finde frem til gerningsmændene, men de er endnu ikke fundet. Derfor søger politiet vidner til episoden på Astersvej i Roskilde omkring kl. 21.45 torsdag aften.

25. maj 2021
Politirapporten

Politirapporten

Politiet fik anmeldelse om, at to personer tankede brændstof op fra nogle arbejdsmaskiner i en grusgrav i Vindinge, og at det så mistænkeligt ud. Politiets indsatsleder var i nærheden og blev sendt til grusgraven, hvor betjentene så en varebil på udenlandske nummerplader, der holdt i tomgang. En hundepatrulje kørte frem til stedet for at søge efter undløbne personer. Efter få hundrede meter med næsen i sporet fandt en politihund frem til en udenlandsktalende mand i et grønt område.

18. maj 2021
Foto: ABW

Politirapporten

I Jyllinge valgte en bilist at trykke på speederen, da han fik øje på en politipatrulje, som vendte rundt for at lave et rutinetjek på bilen. Bilisten kørte ad Jyllinge Parkvej ud for Jyllingecentret, men forsøgte at køre fra patruljen via Værebrovej mod nord. Bilen kørte over for gult lys i krydset og bilisten ignorerede politibilen, selvom den kørte med horn og lygter tændt.

12. maj 2021
Politirapporten

Politirapporten

Politiet fik anmeldelse om, at der var knust ruder på spillestedet Paramount på Eriksvej. En årvågen borger havde hørt lyde fra spillestedet, som for tiden er lukket på grund af corona. Han gik hen for at se, hvad der skete og hørte ruder, som blev knust. Han så en lille gruppe unge, som løb fra stedet i retning mod Roskilde Ring. En patrulje kørte til Eriksvej, hvor betjentene fik udpeget to mistænkte, som havde været på stedet, da der blev forøvet hærværk på Paramount. De gik ad Søndervang lige nord for Paramount.

5. maj 2021
Foto ABW

Politirapporten

Politiet fik en anmeldelse om, at en uenighed i trafikken havde udviklet sig til vold mod en 15-årig dreng. En patruljen kørte til rundkørslen ved Fælledvej/Møllehusvej/Helligkorsvej i Roskilde, hvor episoden var sket. Flere vidner blev afhørt til sagen, men kun den 15-årige var stadig på stedet. En bilist, som var den anden part i kontroversen havde forladt stedet.

28. april 2021
Politirapporten

Politirapporten

En 74-årig kvinde fra Roskilde anmeldte, at hun for en time siden på Schmeltz Plads havde fået stjålet sit dankort, som efterfølgende var blevet misbrugt til hævning af kontanter i en pengeautomat. Den 74-årige havde handlet flere steder i den centrale del af Roskilde og betalt kontaktløst med sit dankort. Først ved indkøb i et supermarked skulle hun i forbindelse med betalingen indtaste PIN-koden, hvorefter hun lagde dankortet i en jakkelommen. Da hun efter indkøb var ved at læsse varerne over i bilen, blev hun kontaktet af en fremmed mand, der på gebrokkent engelsk spurgte om vej til sygehuset….

21. april 2021
Politirapporten

Politirapporten

Brand på stjålet trailer. Politiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket usædvanlig aktivitet i området bag genbrugspladsen om at kontakte politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

14. april 2021
Politirapporten

Politirapporten

Politiet fik en anmeldelse om, at en mand gik rundt med et våben som lignede et luftgevær ved Svogerslev Kro og skabte utryghed i påvirket tilstand. Politiet kørte til Svogerslev, hvor de fik kontakt med en 32-årig mand fra Rumænien med adresse i Roskilde, der var påvirket af spiritus og i besiddelse af en luftgevær. Han blev anholdt uden dramatik og luftgeværet beslaglagt med henblik på konfiskation.

24. marts 2021
Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Politirapporten

Politiet fik en anmeldelse om, at en mand kun iført underbukser opførte sig underligt og bl.a. var hoppet op på kølerhjelmen på en parkeret bil. Efterfølgende havde manden sat sig i vejkanten og fremtrådte selvskadende, så flere trafikanter var standset. En patrulje kørte til stedet og fik kontakt til en lettere uligevægtig, 30-årig mand fra Roskilde, som blev sigtet for hærværk på grund af en bule i en bils kølerhjelm.

17. marts 2021
Foto Anne Beth Witte

Politirapporten

En livløs mand blev fundet drivende i Roskilde havn af kajakroere, som ringede 112. Manden blev fundet ikke lang fra broen ved sejlklubben. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den livløse mand blev reddet i land og fik ydet førstehjælp, men hans liv stod ikke til at redde. Han blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset. Politiet fik klarlagt, at den afdøde var en 66-årig mand fra Roskilde. Undersøgelser viste, at han ikke netop var faldet i vandet, men at han havde ligget der flere timer. Der var intet mistænkeligt omkring den afdøde, og politiet anser dødsfaldet for en tragisk ulykke. De pårørende er underrettet.

10. marts 2021